Historien om Four Danes A/S startede i 1997. 4 profiltøjsfirmaer fra Esbjerg, Århus, Odense og København gik sammen i et udbud, der krævede en logistisk opbygning, som ganske få firmaer kunne løfte på daværende tidspunkt. Vi vandt udbuddet og da Tele Danmark blev en realitet blev Four Danes stiftet.
Konceptet i Four Danes blev hurtigt kendt i branchen som værende proaktivt, nyskabende og kvalitativt i topklasse, og virksomheden vandt flere kontrakter og voksede hastigt ud af de daværende lokaler.
I 2002 købte vi en byggegrund i Vissenbjerg, hvor der blev bygget ca. 2.000 m2 lager og administration. Byggeriet er fremtidssikret, for så vidt angår plads til udvidelse og nye kunder.
Det er lykkedes at skabe perfekte forhold, således at den interne logistik kan udvikles bedst muligt. Den fysiske placering tæt ved den fynske motorvej betyder nem og hurtig tilgang til virksomheden.
Four Danes | Damsbovej 14 | 5492 Vissenbjerg | Tel. 66 16 03 00 | fourdanes@fourdanes.dk | CVR: 20168986